Vandforsyning, kloak og brønd

Rotteskader samt skader på afløbsanlæg (kloak)
Ved defekter i kloakrør eller regnvands-/samlebrønd: kontakt forsyningsudvalg.
 
Ifølge vedtægterne betaler foreningen for skader på samlebrønde og kloakledninger på foreningens grund fra samlebrønden og ud (altså væk fra privat ejendom). Husejeren skal selv betale for vedligehold af regnvandsbrønden samt af stikledninger og kloakrør før samlebrønden.
 
Vi anbefaler følgende procedure:
  1. Typisk opdages skader ved at der er rotteaktivitet på ejendommen. Rotteaktivitet skal altid anmeldes til kommunen (klik her for info), og det er ejeren der står for det.
  2. Ejeren kontakter sit forsikringsselskab for at få vurderet skadens omfang og oprindelse. Hvis man ikke har en forsikring, så kan man få fat på en kloakmester efter eget valg; bestyrelsen kan evt. hjælpe med kontakt.
  3. Hvis skaden berører det fælles anlæg (samlebrønd eller lednigner væk fra denne), skal bestyrelsen godkende reparationsarbejdet før det igangsættes. 
I bestyrelsen har vi stor forståelse for, at man gerne have problemet løst hurtigst muligt, hvis man har rotter eller vand i hele kælderen. Men som udgangspunkt betaler foreningen kun for udbedring af skaden, hvis bestyrelsen forud er blevet kontaktet, således at skadens oprindelse kan bestemmes.
 
Hvis skaden ikke vedrører foreningen økonomisk, kan udbedringen igangsættes uden først at kontakte bestyrelsen.
 
Vandforsyning
Ved manglende vandforsyning: kontakt driftsudvalg. Kontakt kun VVS-installatør efter aftale med bestyrelsen.
Foreningen betaler for vedligehold af vandrør til vandforsyning på foreningens grund (men ikke inde i selve hus eller kælder).

Kloakrensning
Kontakt formanden.