Opbygning og Vedligeholdelse

 

Murværket på husene fremstår som blankt murværk med mange fine detaljer som fx gennemgående bånd af rulskifter (mursten lagt på siden med endefladen udad), murede stik over døre og vinduer (et stik er en selvbærende murkonstruktion, hvor stenene er lagt på højkant), profileret murværk og murede fuglekasser. Desuden findes der flere steder indlagte kalkstensrelieffer og -borter. Alle disse karakteristiske detaljer skal bevares ved vedligeholdelse af murværket. Ydermurene er ud for stueetagen udført som 36 cm fuld (massiv) mur. Ud for 1. sal er murværket udført som 36 cm hul mur (med hulrum).

Ydervæggene ud for kældrene er udført af mursten som 48 cm fuld mur. De er sårbare, idet vand, der fx siver konstant fra et tilstoppet tagnedløb eller fra en sprængt vandledning, kan trænge igennem væggene.

 

Soklerne vedligeholdes som pudsede sokler og kan enten fremstå som grå eller sorte (tjærede) sokler. Soklernes pudslag beskytter til en vis grad det bagvedliggende murværk mod vand. Det kan derfor betale sig at holde sokkelpudsen intakt, især under jordoverfladen.

 

Nogle af husene har på 1. sal altaner mod gaden. Altanerne, der ikke må fjernes, er udført af beton med et indstøbt smedejernsrækværk. Betonpladen er ophængt i profiljern, der er ført gennem murværket ind i bjælkelaget (gulvkonstruktionen), hvor de er boltet fast. Selv om konsollerne under altanpladen således ikke er bærende, må de ikke fjernes. Der skal holdes øje med evt. revner i betonen, idet indtrængende vand medfører fare for rust i de indstøbte profil- og armeringsjern og for frostsprængninger i betonen, hvilket svækker altanens bæreevne.

 

Det karakteriserer nogle af gaderne, at der over hoveddørene er opsat en malet baldakin. Baldakinerne, der ikke må fjernes, er udført af træ og er overdækket med teglsten. Både ved vedligeholdelse og ved evt. udskiftning skal man bl.a. være opmærksom på, hvordan baldakinen er profileret og malet, idet såvel konstruktion som farveholdning og detaljer er typisk for den pågældende gade.

 

Kvarterets oprindelige yderdøre er utroligt varierede og er virkelig et studium værd. Det er smukke fyldingsdøre med småsprossede vinduer af meget forskellig udformning. Dørene er malede i grådæmpede farver, der svarer til husenes øvrige træværk. Desværre er en del yderdøre blevet udskiftet med døre, der afspejler skiftende tiders populære modeluner i både opbygning og farveholdning. Skal man have skiftet yderdør, er det i vore dage ikke noget problem at få fabrikeret en dør, der både er funktionel og svarer til de oprindelige i udseende.

 

 

Husenes oprindelige vinduer er udført af træ af meget høj kvalitet. Veddet er tæt og harpiksholdigt, hvilket kan føles og lugtes, når man borer eller saver i det. Det betyder, at træet er særdeles holdbart og af en kvalitet, der langt overgår kvaliteten i nye trævinduer.

Selv om vinduerne kan se grå og halvrådne ud, hvis de ikke har været malet i flere år, skal man ikke straks tænke i udskiftning til nye vin- duer. Det vil næsten altid være en dårlig investering på længere sigt, da de fleste grå og tilsyneladende forfaldne vinduer vil kunne sættes i stand og holde mange år endnu netop på grund af træets høje kvalitet. At man så fortsat vil kunne glæde sig over de oprindelige vinduers smukke profileringer er en yderligere fordel.

Hvis man tænker på at udskifte de oprindelige vinduer for at få vinduer med isoleringsruder, bør man overveje at montere forsatsvinduer eller koblede rammer i stedet for. Det kan enten være i form af indvendige selvstændige vinduer, eller i form af faste rammer med glas, der mon- teres på de eksisterende rammer. Den første type er bedst, hvad angår varmeisolering, også sammenlignet med isoleringsruder, da den har det tykkeste lag isolerende luft mellem yder- og indervinduer.

Vinduerne bør males med malinger baseret på alkydolie eller linolie. Plasticmaling trænger ikke ind i træet og kan i værste fald fremme råd og svamp, da det ikke tillader træet at ånde. Iøvrigt henvises til RÅD- VAD - Nordisk Center til bevarelse af Håndværk, som på grundlag af undersøgelser og eksperimenter har udgivet flere pjecer om vedlige- holdelse og isolering af gamle vinduer, samt om de økonomiske fordele ved at beholde og vedligeholde oprindelige trævinduer fremfor at ud- skifte dem med nye. RÅDVAD - centeret og mange af dets nyttige anvisninger kan findes på internettet på www.raadvad.dk.

 

Lodret snit. Mål findes i Håndbogen	Vandret snit. Mål findes i Håndbogen

 

Etageadskillelserne er trækonstruktioner båret af ca. 4,5 m lange træbjælker, der ligger af på ydermurene og på de midterste skillevægge inde i huset. Mellem bjælkerne er der et såkaldt indskud, som består af ler oven på brædder, der ligger i noter på bjælkesiderne. Indskuddet har en lyddæmpende virkning. Omkring entre, trappe og skorsten er der udført særlige bjælkekonstruktioner. Bjælkernes placering kan ses på plantegninger af husene.

 

Oven på bjælkerne ligger et trægulv bestående af brædder, der er sat sammen med fer og not. Bræddedimensionen er som regel 5/4" (tomme), som svarer til ca. 28 mm. Man skal være opmærksom på, at gulvbræddernes bæreevne svækkes ved gulvafhøvling. Bræddegulvet er sømmet fast til bjælkerne med dykkere, hvis hoveder således afslører, hvor bjælkerne ligger. På undersiden af bjælkerne sidder et loft, som består af spredt forskalling (brædder sat op med 10-20 mm's mellemrum) med en beklædning af rørvæv og puds. Rørvævet er sømmet fast på forskallingen og holder pudslaget.

 

 

De følgende tegninger kan findes i håndbog for husejere i størrelsesforhold 1:100. På hjemmesiden er de ikke målfaste.

 

På de tre plantegninger ses bjælkelaget indtegnet med stiplede linier.

 

                       Plan af hjørneejendom

 

Plan, mellemstor type.	Plan, almindelig type.

 

     Venstre) Lodrette snit af almindelig type.

     Højre) Lodrette snit af ejendom med butikslokaler

 

Vandforsyningen sker gennem et ledningsnet i baghaverne, hvorfra en stikledning føres ind i kælderen på hver ejendom. Foreningen vedligeholder de fælles vandledninger, dvs. indtil stophanen i den enkelte ejendom. Det er den enkelte ejers økonomiske ansvar at vedligeholde vandledningerne inde i husene efter stophanen. Hvis vandtrykket synes at være for lavt, kan det kontrolleres med foreningens vandtrykmåler.

Skal der lukkes for vandet i hele huset, sker det ved at lukke stophanen, som sidder, hvor stikledningen er ført ind i kælderen. Tæt på stophanen sidder vandmåleren, som viser forbruget af vand i m3. Hvis det lille røde hjul i vandmåleren vedblivende drejer rundt, selv om der er lukket for alle haner i huset, er det tegn på, at der er utætheder i form af dryppende vandhaner, toiletter der løber o.l. Utæthederne bør repareres, da vand ikke alene er dyrt, det er også en mangelvare.

Ved reparation af en enkelt vandhane i huset, kan man undgå at lukke for vandet i hele huset, hvis der ved vandhanen er monteret en lille ekstra hane eller en Ballofix-hane. Ved at lukke her lukkes der kun for vandet det pågældende sted. Ballofix’en betjenes med et lille greb, der sidder på hanen. Ældre modeller, der har et sekskantet hul eller en kærv, betjenes med en Unbraco-nøgle eller en skruetrækker.

Det sker undertiden, at et af de fælles vandrør i gårdene sprænges, fordi jorden sætter sig. Det kan bl.a. medføre, at der siver vand ind i kældrene. Kontakt da straks ansvarshavende (klik på link), som ved hvor hovedstophanerne i gaderne er placeret, så der kan blive lukket for vandet. Ved brud på fælles vandledninger skal tilkaldelse af VVS-installatør ske efter aftale med bestyrelsen. Inden der lukkes for en af de fælles vandledninger, bør de berørte ejendomme så vidt muligt blive adviseret herom.

 

Forsyningen med bygas sker fra ledninger i gaderne. Vedligeholdelsen af forsyningsnettet påhviler Københavns Energi. Fællesledningerne i ejendommenes kældre vedligeholdes af foreningen. Vedligeholdelse af anlægget efter stophanen i kælderen påhviler husejeren.

Er der mistanke om utætheder enten i det fælles forsyningsnet eller i gasrørene i husene, skal Københavns Energi kontaktes. Gasanlægget i huset vil da blive trykprøvet uden beregning.

 

Bemærk: Bygas indeholder ikke længere de ildelugtende thioler. Derfor kan man ikke længere lugte et gaslæk.

 

Elektricitet indføres i kældrene gennem et kabel, der fører frem til en hovedsikringsgruppe for flere ejendomme. Herfra leder et mindre kabel strømmen frem til den enkelte ejendoms måler og sikringsgruppe. Er der mistanke om, at en hovedsikring er sprunget, skal Københavns Energi kontaktes.

Vedligeholdelse af fælles stik- og hovedledninger frem til ejendommene betales af Husejerforeningen. I nogle huse er der i entreen på 1. sal en transformator og nogle elrør som fører ud til gårdfacaden. Det kan være rester af den tidligere jævnstrømsinstallation, og den kan i så fald fjernes.

 

I følge ny lovgivning, bekræves en kontrol af elinstallationer i ejendommet ved salg, hvorfor det kan være en god idé at få set på sine elinstallationer både gamle installationer kan være en brandrisiko og samtidigt fordi nogle forsikringsselskaber kan kræve at installationerne er lovlige for at de dækker eventuelle skader på både materiel og personer.

 

Hele kvarteret er koblet til Københavns kommunes fjernvarmenet, der administreres af Københavns Energi. Hovedledningerne ligger i gaderne, hvorfra stikledninger føres ind til de enkelte ejendomme. Fjernvarmen tilføres i form af varmt vand.

I ejendommens varmeveksler afgives varmen til ejendommens brugsvand og opvarmingssystem, hvorefter fjernvarmevandet sendes retur. Fjernvarmevandet løber således i et lukket system og har ikke forbindelse til ejendommens vandsystemer. Hvis returvandet er for varmt, dvs. at ejendommens fjernvarmeanlæg har en for lav udnyttelsesprocent, skal man betale en ekstraafgift til Københavns Energi.

I 1994 gennemførte bestyrelsen en undersøgelse af, hvordan forsyningen med fjernvarme fungerede i kvarteret. Undersøgelsen viste, at en del fjernvarmeinstallationer ikke var indstillet optimalt og derfor ikke udnyttede varmen fra fjernvarmevandet godt nok. Københavns Energi har udgivet en pjece om, hvordan man regulerer sit fjernvarmeanlæg, så det fungerer optimalt. Bl.a. bør følgende 3 råd følges:

 

Afløb fra tagnedløb, håndvaske og kældergulv udmunder i små samlebrønde, der sidder tæt ved husenes for- og bagsider. Herfra ledes spildevandet til nogle større fælles samlebrønde, som desuden modtager spildevandet fra toiletterne. Afløb og samlebrønde, der kun leder spildevand fra én ejendom, vedligeholdes af den pågældende ejer. Kloakledninger og samlebrønde, der er fælles for flere ejendomme, vedligeholdes af husejerforeningen. Brud på fælles kloakledninger anmeldes til ansvarshavende.

Kloaklugt fra en vandlås som indeholder for lidt vand, eller som skvulper kraftigt, når vandet løber ud, er symptomer på, at en faldstamme er tilstoppet før, dvs. ovenover det pågældende sted. Det kan skyldes, at noget har sat sig fast, eller at en fugl har bygget rede i faldstammen, så der skabes undertryk, når vandet løber ud. Har vandet svært ved at løbe ud, er det derimod tegn på, at vandlås, faldstamme eller kloak er tilstoppet efter, dvs. nedenunder det pågældende sted.

Afløbsrør og faldstammer kan renses ved hjælp af en split, som er et langt fjedrende metalbånd med en dup for enden. Splitten kan skubbes ind i afløbsrørene og følge bøjningerne, hvorved man som regel kan få løsgjort det, der har sat sig fast. De store faldstammer er forsynet med en renselem, som kan skrues af, så man kan rense faldstammen gennem åbningen. Vær opmærksom på at stoppende materiale, der har siddet over renselemmen, kan komme ud gennem åbningen, når det løsnes. Foreningen råder over splitter i flere størrelser.

De små samlebrønde foran husene bør renses for slam, blade m.m. mindst en gang om året. Tilstoppede brønde bevirker, at vandet løber ovenud og ned langs kældermurene, hvor det kan sive ind mellem fugerne og forårsage svampeskader i fx repos og trappe ved hoveddør.

 

Omkring husene er der nedgravet omfangsdræn, som er lerrør, der optager og bortleder vandet fra jorden omkring husene. Hvis drænrørene tilstoppes eller beskadiges fx ved opgravning, kan det give anledning til fugtgener i kældrene.

 

Udsnit af afløbsplan for en karré. Med forskellige signaturer er der redegjort for faldstammer, gulvafløb, afløbsbrønde, drænrør mv. De indtegnede talværdier angiver koterne de pågældende steder, så det kan kontrolleres, at der er de nødvendige hældninger på afløbsledningerne.

 

I 1991 blev det besluttet, at Husejerforeningens fællesantenneanlæg skulle nedlægges og afløses af en samlet tilslutning til kabel-tv/radio. Kablerne ligger i jorden og er ført ind til en stikdåse i alle husenes stueetager fra de små grønne samlekasser, der står i haverne.

Ledningsnettet til og med stikdåsen i stueetagen tilhører TDC. Kabler fra stueetagens stikdåse og videre frem eller op i husene etableres, betales og ejes af de enkelte husejere.

Alle ejendommene administreres nu som individuelle foreninger med én eller flere medlemmer (hvis huset er inddelt i flere anparter). Af samme årsag er vilkår og priser anderledes end hvis man modtog kabel-TV som en "normal" husejer. 

Hvis man ønsker at ændre sin TV-pakke, eller hvis der er problemer med modtagelsen af signalerne, skal man selv henvende sig til TDC, som også opkræver afgifter for tilslutning til ekstra TV-kanaler direkte hos den enkelte husejer. Vær opmærksom på at opsigningsperioden forlænges når pakken ændres.

Da alle ejendomme er tilsluttet kabel-TV/radio og i takt med at internettet overtager som TV-udbyder er det ikke nødvendigt eller tilladt at opsætte egne antenner, herunder parabolantenner, udenpå husene.