|
|
|
|
Opbygning og Vedligeholdelse |
|
|
|
|
Hvis man går med planer om at foretage indvendige eller udvendige ændringer på ejendommen, skal man sikre sig, at de påtænkte ændringer ikke vil være i modstrid med gældende love og bestemmelser. De vigtigste er: Bygningsreglement for småhuse eller Bygningsreglement, samt de servitutter, der er tinglyst på den enkelte ejendom.
Bygningsreglement for småhuse omfatter huse med en bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende, dvs. hvor boligerne er adskilt ved lodret lejlighedsskel), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter, garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger, der opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse. Bygningsreglement for småhuse gælder også, selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med boliger. Bygningsreglement gælder for alt byggeri, der ikke er omfattet af bygningsreglement for småhuse. Begge reglementer med tillæg kan ses i deres fulde ordlyd på følgende hjemmesider; Bygningsreglementet og Bygningsreglementet for småhuse.
Hvad angår servitutterne og deres forvaltning henvises til afsnittet Servitutter. Vær opmærksom på at servitutterne som udgangspunkt ikke tillader nogen form for ændringer af husenes udseende. I praksis forvaltes servitutterne mere smidigt, men det anbefales stærkt, at man rådfører sig med bestyrelsens servitutudvalg, inden man går i gang med ændringer, der hører ind under servitutbestemmelserne.
Tagkonstruktion og tagbeklædning
|
Snit i tagkonstruktion, loft og 2.sals etage |
Husenes tagkonstruktion omfatter både lofts- og 2. sals etage, idet tømmer-konstruktionerne hænger sammen på de to etager. Som det ses på ovenstående snit i en almindelig hustype, er loftsetagens tømmerkonstruktion opbygget af spær, der er stivet af med hanebånd. Spær og gulvbjælker hviler på langsgående bjælker (remme) ved facaden. Remmene hviler på en tømmerkonstruktion, der dels står på 2. sals gulvbjælker, dels på ydervæggens murkrone (det øverste af den murede ydervæg). En sådan opbygning, hvor tagstenene følger tømmerkonstruktionen på 2.sal, hedder et mansardtag, og 2. sal benævnes som mansardetagen. Hvis man ønsker at inddrage loftet til beboelse, forlanges det af brandmæssige årsager, at loftskonstruktionen skal kunne bære sig selv ved en evt. brand. Det kan fx opnås ved, at den bliver båret af profiljern i stedet for af de eksisterende remme. Jernene spænder fra brandmur til brandmur uden anden understøttelse.
|
|
|
1: Tagbeklædning. 2: Rygningssten. 3: Brandkam. 4: Skorsten. 5: Udluftninger. 6: Tagrender. 7: Nedløbsrør. 8: Skotrende. 9: Brandaltan |
Tagflade
Tagbeklædningen er flade, dobbeltfalsede teglsten, der for det meste er røde. Nogle huse har mørktglaserede tagsten. Stenene er ikke almindelige, men fås dog stadigvæk. Tagsten kan revne, når husene sætter sig, eller på grund af frostsprængninger. Revnede sten skal udskiftes hurtigst muligt, da de giver mulighed for vandindtrængen til tagkonstruktionen.
Tagsten kan understryges (indvendig tætning med mørtel) for at forhindre indtrængen af vind og fygesne. Understrygningen må ikke være tæt, hvis taget er isoleret, da der skal være udluftning på isolationens yderside, med mindre udluftningen sker gennem særlige tudsten (tagsten med ventilationsåbninger). Hvis ikke tagkonstruktionen kan "ånde" rådner træværket.
Rygningssten
Rygningssten er særlige teglsten der lukker tagfladen foroven. Stenene er lagt i mørtel, som en gang imellem skal fornys for at undgå at stenene bliver løse og for at undgå, at der dannes huller i tagfladen under rygningsstenene. Også disse sten er specielle.
Brandkam
En brandkam er den øverste udvendige del af de mure, der adskiller de enkelte ejendomme. Tagfladen og tagkonstruktionerne på hver ejendom stopper ved brandkammen, hvilket mindsker faren for, at en tagbrand i en ejendom breder sig til naboejendommene. På ejendomme hvor ejendomsskellet har et knæk (fx huse med frontispice) har brandkammene et tilsvarende knæk.
Brandkammene afsluttes foroven med specielle afdækningssten af tegl. Stenene var på et tidspunkt ikke til at fremskaffe, hvorfor Husejerforeningen fik et dansk teglværk til at fremstille dem, mod at foreningen betalte formen til stenene. De fås på byggemarkedet i Omøgade, ligesom stenene til selve tagfladen.
Brandkammene har en fals, som tagstenene går ind i. Falsen er lukket med mørtel. Denne sammenskæring hedder forskællingen. Brandkammenes øverste skifter (rækker mursten) følger tagets hældning og ligger således på skrå. Det betyder, at hele den øverste del kan skride ned, hvis brandkammene ikke vedligeholdes. Det sker med betydelig kraft og kan være livsfarligt for de, der evt. måtte opholde sig nedenfor taget.
Fuger og forskælling på brandkamme skal udkradses og fuges med passende mellemrum for at sikre, at taget forbliver tæt og for at undgå faren for nedstyrtning. Man skal være opmærksom på, at selv små revner kan vokse sig store på kort tid, hvis der sætter sig vand i revnerne med frostsprængninger til følge (vand, der fryser, udvider sig som bekendt). Brandkamme vedligeholdes i fællesskab af de tilgrænsende ejendommes ejere.
Skorsten
De murede skorstene er meget udsat for vejrets og skorstensrøgens nedbrydende påvirkninger. Skorstenens fuger tæres derfor hurtigt, og ofte ses det, at der ligefrem er huller mellem stenene, fordi mørtelen er tæret væk. Hvis fugerne ikke vedligeholdes, bliver skorstenen mere og mere vakkelvorn, og i værste fald styrter den ned, fordi stenene til sidst ligger helt løst. Skorstene må ikke fjernes, selv om de ikke bruges.
Udluftninger
På tagene, fortrinsvis mod gården, ses det, at der foruden skorstene stikker rør og skorstenslignende opbygninger op gennem tagfladen. Det er dels udluftninger fra faldstammer (rørene til spildevand), dels ventilationskanaler fra toiletter og køkkener.
Udluftningsåbningerne på faldstammerne forhindrer, at der opstår undertryk i rørene, når der skylles ud i toiletterne, eller når der hældes vand ud i vaskene. Opstår der undertryk, vil det kunne bevirke, at vandet i vandlåsene på håndvaske eller toiletter suges ud. Det medfører bl.a., at der kan trænge lugt op fra kloaksystemet.
I køkkener og på toiletter er der etableret udluftning fra rummet gennem særlige ventilationskanaler. Hvert rum har sin egen ventilationskanal, der fører til det fri over taget. Åbningerne ses som rektangulære huller under loftet og vil ofte være forsynet med en rist. Fra en ejendom med 3 standardlejligheder vil der således være ialt 6 særskilte kanaler: 3 fra køkkenerne og 3 fra toiletterne. Over taget kan det forekomme, at mados fra én kanal suges ned i en anden kanal.
Ventilationskanalerne kan blive forstoppede af fugle (som regel duer), der har bygget rede på udmundingerne på taget eller evt. er faldet ned i en af kanalerne. Har man mistanke om det sidste, kan man evt. få skorstensfejeren til at rense ventilationskanalen.
|
Alm. princip for fremføring af ventilationskanaler. Kanaler fra toiletter er ført lige op, men kanaler fra køkkener "knækker". |
Tagrender
Tagrenderne samler vandet fra tagfladen og leder det til nedløbsrørene. De er derfor opsat med et lille fald mod nedløbsrørene. Tagrenderne over vinduerne i manzarden leder vandet væk fra vinduerne og ud på tagfladen. Tagrender bæres af rendejern, der er fastgjort til trækonstruktionen under tagstenene, og kan være udført af zink eller plastic. Tagrender af zink tæres af regnvandet og bliver utætte med tiden. Ved udskiftning kan rendejernene som regel bibeholdes.
Tagrender skal renses en gang imellem for blade, jord og mos, da de ellers kan stoppe til, så vandet ikke kan løbe væk. Om vinteren kan det forårsage, at smeltevand fra sne, der har hobet sig op i tagrenden, løber ind under tagstenene med vandskader til følge. Dette kan også forekomme, hvis sneen skiftevis fryser og tør, så der optræder smel- tevand og is i tagrenden på samme tid. Rensning af tagrenderne kan med lidt snilde udføres fra vinduerne på 2.sal, hvis man binder en lille skovl eller lignende fast til et langt skaft.
Nedløsrør
Nedløbsrørene fører tagvandet fra tagrenderne til kloakken. De er udført i zink eller plastic og fastholdes med runde bøjler til ydermuren. Nedløbsrørene slutter forneden ved en tilslutning til kloaksystemet. Her skal de forsynes med en krave, der dækker kloakrøret, for at forhindre rotter i at komme op denne vej.
Skotrender
En rende mellem to indadgående sammenstødende tagflader kaldes en skotrende. Huse med frontispice har skotrender, hvor frontispicens tagflade møder den øvrige tagflade. Skotrender er opbygget med zink på et bræddeunderlag, der går ind under tagstenene. Zinken tæres af regnvand, og skotrenderne bør derfor efterses jævnligt. Utætte skotrender er ofte årsag til, at regnvand og smeltet sne løber ind på taget og i værste fald forårsager vandskader og svampeangreb.
Brandaltan og brandsikring
Alle huse har oprindeligt været udstyret med brandaltaner af jern på 2. sal mod gården. Brandaltanerne forbandt to naboejendomme og var en flugtvej for personer, der opholdt sig på 2. sal, i tilfælde af brand på trappen. Da alle ejendomme blev brandsikrede i 1990, hvilket bl.a. indebærer, at brand ikke kan udvikle sig hurtigt på trappen, kan brandaltanerne fjernes. De fleste har efterhånden fået fjernet brandaltanerne, men enkelte steder ses de stadigvæk. Hvis de aldrig har været udskiftede, skal man være opmærksom på, at de formodentlig er så gennemtærede, at der er fare for, at de styrter ned. Altanerne bliver båret af jernprofiler, der går gennem tagfladen for at blive fastgjort til murkronen. Hullerne i tagfladen er inddækket med zink eller bly, der også kan være tæret, hvorved regnvand kan trænge ind på taget. Der er derfor al mulig grund til fjerne brandaltanerne, hvis det endnu ikke er gjort.
Brandsikringsforanstaltningerne er beskrevet i en attest, der foreligger særskilt for hver ejendom. Det er ulovligt at ændre eller fjerne foran- staltningerne, og det kan få alvorlige konsekvenser i tilfælde af brand såvel menneskeligt som forsikringsmæssigt.
Brandsikringens art og omfang afhænger af, hvilken status den enkelte ejendom har (enfamilieshus, udlejningsejendom etc.). Typisk kan brandsikringen omfatte fjernelse af døren til det nederste rum under trappen, beklædning af samme rum med en klasse 1 beklædning (fx 13 mm gipsplade), tætning af dør fra trapperum til kælder med tæt- ningslister hele vejen rundt, samt forbud mod opbevaring af brænd- bart materiale i rummet under trappen. For ejendomme med flere boligenheder vil brandsikringen endvidere omfatte tætning af døre mellem trapperum og boliger, samt tildækning af dørenes glasruder med en klasse-1 beklædning.
|
1: Murværk. 2: Sokkel. 3: Altan. 4: Baldakin. 5: Yderdør. 6: Vindue |
Murværk og facade
Murværket på husene fremstår som blankt murværk med mange fine detaljer som fx gennemgående bånd af rulskifter (mursten lagt på siden med endefladen udad), murede stik over døre og vinduer (et stik er en selvbærende murkonstruktion, hvor stenene er lagt på højkant), profileret murværk og murede fuglekasser. Desuden findes der flere steder indlagte kalkstensrelieffer og -borter. Alle disse karakteristiske detaljer skal bevares ved vedligeholdelse af murværket. Ydermurene er ud for stueetagen udført som 36 cm fuld (massiv) mur. Ud for 1. sal er murværket udført som 36 cm hul mur (med hulrum).
Ydervæggene ud for kældrene er udført af mursten som 48 cm fuld mur. De er sårbare, idet vand, der fx siver konstant fra et tilstoppet tagnedløb eller fra en sprængt vandledning, kan trænge igennem væggene.
Sokkel
Soklerne vedligeholdes som pudsede sokler og kan enten fremstå som grå eller sorte (tjærede) sokler. Soklernes pudslag beskytter til en vis grad det bagvedliggende murværk mod vand. Det kan derfor betale sig at holde sokkelpudsen intakt, især under jordoverfladen.
Altaner
Nogle af husene har på 1. sal altaner mod gaden. Altanerne, der ikke må fjernes, er udført af beton med et indstøbt smedejernsrækværk. Betonpladen er ophængt i profiljern, der er ført gennem murværket ind i bjælkelaget (gulvkonstruktionen), hvor de er boltet fast. Selv om konsollerne under altanpladen således ikke er bærende, må de ikke fjernes. Der skal holdes øje med evt. revner i betonen, idet indtrængende vand medfører fare for rust i de indstøbte profil- og armeringsjern og for frostsprængninger i betonen, hvilket svækker altanens bæreevne.
Baldakiner
Det karakteriserer nogle af gaderne, at der over hoveddørene er opsat en malet baldakin. Baldakinerne, der ikke må fjernes, er udført af træ og er overdækket med teglsten. Både ved vedligeholdelse og ved evt. udskiftning skal man bl.a. være opmærksom på, hvordan baldakinen er profileret og malet, idet såvel konstruktion som farveholdning og detaljer er typisk for den pågældende gade.
Yderdøre
Kvarterets oprindelige yderdøre er utroligt varierede og er virkelig et studium værd. Det er smukke fyldingsdøre med småsprossede vinduer af meget forskellig udformning. Dørene er malede i grådæmpede farver, der svarer til husenes øvrige træværk. Desværre er en del yderdøre blevet udskiftet med døre, der afspejler skiftende tiders populære modeluner i både opbygning og farveholdning. Skal man have skiftet yderdør, er det i vore dage ikke noget problem at få fabrikeret en dør, der både er funktionel og svarer til de oprindelige i udseende.
Vinduer
Husenes oprindelige vinduer er udført af træ af meget høj kvalitet. Veddet er tæt og harpiksholdigt, hvilket kan føles og lugtes, når man borer eller saver i det. Det betyder, at træet er særdeles holdbart og af en kvalitet, der langt overgår kvaliteten i nye trævinduer.
Selv om vinduerne kan se grå og halvrådne ud, hvis de ikke har været malet i flere år, skal man ikke straks tænke i udskiftning til nye vin- duer. Det vil næsten altid være en dårlig investering på længere sigt, da de fleste grå og tilsyneladende forfaldne vinduer vil kunne sættes i stand og holde mange år endnu netop på grund af træets høje kvalitet. At man så fortsat vil kunne glæde sig over de oprindelige vinduers smukke profileringer er en yderligere fordel.
Hvis man tænker på at udskifte de oprindelige vinduer for at få vinduer med isoleringsruder, bør man overveje at montere forsatsvinduer eller koblede rammer i stedet for. Det kan enten være i form af indvendige selvstændige vinduer, eller i form af faste rammer med glas, der mon- teres på de eksisterende rammer. Den første type er bedst, hvad angår varmeisolering, også sammenlignet med isoleringsruder, da den har det tykkeste lag isolerende luft mellem yder- og indervinduer.
Vinduerne bør males med malinger baseret på alkydolie eller linolie. Plasticmaling trænger ikke ind i træet og kan i værste fald fremme råd og svamp, da det ikke tillader træet at ånde. Iøvrigt henvises til RÅD- VAD - Nordisk Center til bevarelse af Håndværk, som på grundlag af undersøgelser og eksperimenter har udgivet flere pjecer om vedlige- holdelse og isolering af gamle vinduer, samt om de økonomiske fordele ved at beholde og vedligeholde oprindelige trævinduer fremfor at ud- skifte dem med nye. RÅDVAD - centeret og mange af dets nyttige anvisninger kan findes på internettet på www.raadvad.dk.
Etageadskillelser
Etageadskillelserne er trækonstruktioner båret af ca. 4,5 m lange træbjælker, der ligger af på ydermurene og på de midterste skillevægge inde i huset. Mellem bjælkerne er der et såkaldt indskud, som består af ler oven på brædder, der ligger i noter på bjælkesiderne. Indskuddet har en lyddæmpende virkning. Omkring entre, trappe og skorsten er der udført særlige bjælkekonstruktioner. Bjælkernes placering kan ses på plantegninger af husene.
Oven på bjælkerne ligger et trægulv bestående af brædder, der er sat sammen med fer og not. Bræddedimensionen er som regel 5/4" (tomme), som svarer til ca. 28 mm. Man skal være opmærksom på, at gulvbræddernes bæreevne svækkes ved gulvafhøvling. Bræddegulvet er sømmet fast til bjælkerne med dykkere, hvis hoveder således afslører, hvor bjælkerne ligger. På undersiden af bjælkerne sidder et loft, som består af spredt forskalling (brædder sat op med 10-20 mm's mellemrum) med en beklædning af rørvæv og puds. Rørvævet er sømmet fast på forskallingen og holder pudslaget.
Planer og snit
De følgende tegninger kan findes i håndbog for husejere i størrelsesforhold 1:100. På hjemmesiden er de ikke målfaste.
På de tre plantegninger ses bjælkelaget indtegnet med stiplede linier.
Plan af hjørneejendom
|
|
Plan, mellemstor type. |
Plan, almindelig type. |
Venstre) Lodrette snit af almindelig type.
Højre) Lodrette snit af ejendom med butikslokaler
Forsyning
Vand
Vandforsyningen sker gennem et ledningsnet i baghaverne, hvorfra en stikledning føres ind i kælderen på hver ejendom. Foreningen vedligeholder de fælles vandledninger, dvs. indtil stophanen i den enkelte ejendom. Det er den enkelte ejers økonomiske ansvar at vedligeholde vandledningerne inde i husene efter stophanen. Hvis vandtrykket synes at være for lavt, kan det kontrolleres med foreningens vandtrykmåler. Skal der lukkes for vandet i hele huset, sker det ved at lukke stophanen, som sidder, hvor stikledningen er ført ind i kælderen. Tæt på stophanen sidder vandmåleren, som viser forbruget af vand i m3. Hvis det lille røde hjul i vandmåleren vedblivende drejer rundt, selv om der er lukket for alle haner i huset, er det tegn på, at der er utætheder i form af dryppende vandhaner, toiletter der løber o.l. Utæthederne bør repareres, da vand ikke alene er dyrt, det er også en mangelvare. Ved reparation af en enkelt vandhane i huset, kan man undgå at lukke for vandet i hele huset, hvis der ved vandhanen er monteret en lille ekstra hane eller en Ballofix-hane. Ved at lukke her lukkes der kun for vandet det pågældende sted. Ballofix’en betjenes med et lille greb, der sidder på hanen. Ældre modeller, der har et sekskantet hul eller en kærv, betjenes med en Unbraco-nøgle eller en skruetrækker. Det sker undertiden, at et af de fælles vandrør i gårdene sprænges, fordi jorden sætter sig. Det kan bl.a. medføre, at der siver vand ind i kældrene. Kontakt da straks ansvarshavende ( klik på link), som ved hvor hovedstophanerne i gaderne er placeret, så der kan blive lukket for vandet. Ved brud på fælles vandledninger skal tilkaldelse af VVS-installatør ske efter aftale med bestyrelsen. Inden der lukkes for en af de fælles vandledninger, bør de berørte ejendomme så vidt muligt blive adviseret herom.
Gas
Forsyningen med bygas sker fra ledninger i gaderne. Vedligeholdelsen af forsyningsnettet påhviler Københavns Energi. Fællesledningerne i ejendommenes kældre vedligeholdes af foreningen. Vedligeholdelse af anlægget efter stophanen i kælderen påhviler husejeren.
Er der mistanke om utætheder enten i det fælles forsyningsnet eller i gasrørene i husene, skal Københavns Energi kontaktes. Gasanlægget i huset vil da blive trykprøvet uden beregning.
Bemærk: Bygas indeholder ikke længere de ildelugtende thioler. Derfor kan man ikke længere lugte et gaslæk.
Elektricitet
Elektricitet indføres i kældrene gennem et kabel, der fører frem til en hovedsikringsgruppe for flere ejendomme. Herfra leder et mindre kabel strømmen frem til den enkelte ejendoms måler og sikringsgruppe. Er der mistanke om, at en hovedsikring er sprunget, skal Københavns Energi kontaktes.
Vedligeholdelse af fælles stik- og hovedledninger frem til ejendommene betales af Husejerforeningen. I nogle huse er der i entreen på 1. sal en transformator og nogle elrør som fører ud til gårdfacaden. Det kan være rester af den tidligere jævnstrømsinstallation, og den kan i så fald fjernes.
I følge ny lovgivning, bekræves en kontrol af elinstallationer i ejendommet ved salg, hvorfor det kan være en god idé at få set på sine elinstallationer både gamle installationer kan være en brandrisiko og samtidigt fordi nogle forsikringsselskaber kan kræve at installationerne er lovlige for at de dækker eventuelle skader på både materiel og personer.
Fjernvarme
Hele kvarteret er koblet til Københavns kommunes fjernvarmenet, der administreres af Københavns Energi. Hovedledningerne ligger i gaderne, hvorfra stikledninger føres ind til de enkelte ejendomme. Fjernvarmen tilføres i form af varmt vand.
I ejendommens varmeveksler afgives varmen til ejendommens brugsvand og opvarmingssystem, hvorefter fjernvarmevandet sendes retur. Fjernvarmevandet løber således i et lukket system og har ikke forbindelse til ejendommens vandsystemer. Hvis returvandet er for varmt, dvs. at ejendommens fjernvarmeanlæg har en for lav udnyttelsesprocent, skal man betale en ekstraafgift til Københavns Energi.
I 1994 gennemførte bestyrelsen en undersøgelse af, hvordan forsyningen med fjernvarme fungerede i kvarteret. Undersøgelsen viste, at en del fjernvarmeinstallationer ikke var indstillet optimalt og derfor ikke udnyttede varmen fra fjernvarmevandet godt nok. Københavns Energi har udgivet en pjece om, hvordan man regulerer sit fjernvarmeanlæg, så det fungerer optimalt. Bl.a. bør følgende 3 råd følges:
- Alle radiatorer i samme eller sammenhængende rum skal være åbne og have samme termostatindstilling. Radiatorerne skal være varme i toppen og kolde i bunden.
- Fremløbstemperaturen skal typisk være mindst 60 - 65 grader.
- Brugsvandstemperaturen skal være mindst mulig og max. 55 grader da der ellers udskilles for meget kalk i anlægget.
Afløb og kloakker
Afløb fra tagnedløb, håndvaske og kældergulv udmunder i små samlebrønde, der sidder tæt ved husenes for- og bagsider. Herfra ledes spildevandet til nogle større fælles samlebrønde, som desuden modtager spildevandet fra toiletterne. Afløb og samlebrønde, der kun leder spildevand fra én ejendom, vedligeholdes af den pågældende ejer. Kloakledninger og samlebrønde, der er fælles for flere ejendomme, vedligeholdes af husejerforeningen. Brud på fælles kloakledninger anmeldes til ansvarshavende. Kloaklugt fra en vandlås som indeholder for lidt vand, eller som skvulper kraftigt, når vandet løber ud, er symptomer på, at en faldstamme er tilstoppet før, dvs. ovenover det pågældende sted. Det kan skyldes, at noget har sat sig fast, eller at en fugl har bygget rede i faldstammen, så der skabes undertryk, når vandet løber ud. Har vandet svært ved at løbe ud, er det derimod tegn på, at vandlås, faldstamme eller kloak er tilstoppet efter, dvs. nedenunder det pågældende sted. Afløbsrør og faldstammer kan renses ved hjælp af en split, som er et langt fjedrende metalbånd med en dup for enden. Splitten kan skubbes ind i afløbsrørene og følge bøjningerne, hvorved man som regel kan få løsgjort det, der har sat sig fast. De store faldstammer er forsynet med en renselem, som kan skrues af, så man kan rense faldstammen gennem åbningen. Vær opmærksom på at stoppende materiale, der har siddet over renselemmen, kan komme ud gennem åbningen, når det løsnes. Foreningen råder over splitter i flere størrelser. De små samlebrønde foran husene bør renses for slam, blade m.m. mindst en gang om året. Tilstoppede brønde bevirker, at vandet løber ovenud og ned langs kældermurene, hvor det kan sive ind mellem fugerne og forårsage svampeskader i fx repos og trappe ved hoveddør.
Omkring husene er der nedgravet omfangsdræn, som er lerrør, der optager og bortleder vandet fra jorden omkring husene. Hvis drænrørene tilstoppes eller beskadiges fx ved opgravning, kan det give anledning til fugtgener i kældrene.
Udsnit af afløbsplan for en karré. Med forskellige signaturer er der redegjort for faldstammer, gulvafløb, afløbsbrønde, drænrør mv. De indtegnede talværdier angiver koterne de pågældende steder, så det kan kontrolleres, at der er de nødvendige hældninger på afløbsledningerne.
Kabel-TV/radio og antenner
I 1991 blev det besluttet, at Husejerforeningens fællesantenneanlæg skulle nedlægges og afløses af en samlet tilslutning til kabel-tv/radio. Kablerne ligger i jorden og er ført ind til en stikdåse i alle husenes stueetager fra de små grønne samlekasser, der står i haverne.
Ledningsnettet til og med stikdåsen i stueetagen tilhører TDC. Kabler fra stueetagens stikdåse og videre frem eller op i husene etableres, betales og ejes af de enkelte husejere.
Alle ejendommene administreres nu som individuelle foreninger med én eller flere medlemmer (hvis huset er inddelt i flere anparter). Af samme årsag er vilkår og priser anderledes end hvis man modtog kabel-TV som en "normal" husejer.
Hvis man ønsker at ændre sin TV-pakke, eller hvis der er problemer med modtagelsen af signalerne, skal man selv henvende sig til TDC, som også opkræver afgifter for tilslutning til ekstra TV-kanaler direkte hos den enkelte husejer. Vær opmærksom på at opsigningsperioden forlænges når pakken ændres.
Da alle ejendomme er tilsluttet kabel-TV/radio og i takt med at internettet overtager som TV-udbyder er det ikke nødvendigt eller tilladt at opsætte egne antenner, herunder parabolantenner, udenpå husene.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|