Praktiske oplysninger

Miljøkontrollen i Københavns kommune har ansvaret for renovationen. Før har Københavns Kommune udliciteret dette arbejde. Alle henvendelser om renovation skal foretages via NemID på gennem deres hjemmeside og information herom kan findes på http://www.nemaffaldsservice.kk.dk/ eller http://www.kk.dk/affald. Københavns Kommune sørger for indsamling og bortkørsel af dagrenovation, storskrald, haveaffald og miljøfarligt affald på ovennævnte hjemmesider kan du finde datoer for afhentning. I kvarteret er der desuden opstillet særlige containere til indsamling af papir og glas på de private fællesveje samt Bortigsgade.

Storskrald indsamles pt. 4 gange om året, men man kan efter aftale og uden vederlag få afhentet storskrald på andre dage. Man kan desuden bestille en container ved større ombygninger eller lign. Dette gøres også på de ovennævnte internetsider.

 

Haveaffald skal pakkes i de af Kommunen udleverede papirsække. 

 

For at mindske risikoen for indbrud er det klogt at forsyne yderdørene med mindst to låse, hvoraf den ene er en dirkefri spærrelås, der evt. kan kodes som de andre låse. Hold portene ved endehusene aflåst, lad lamper brænde når du går hjemmefra, brug evt. tænd og sluk ur, benyt „Nabohjælp“ og giv genboer og naboer besked ved bortrejse, og hold øje med uvedkommendes færden. Hvis indbruddet er sket, vil det være nyttigt, hvis dit indbo er fotograferet, beskrevet og mærket, og hvis kvitteringer er gemt. Mærkningsudstyr og informationsmateriale fra Det Kriminalpræventive Råd fås hos politiet.

 

Tamme katte er der mange af i kvarteret. Selv om det er katteejerens pligt at holde sin kat på egen grund, går kattene deres egne veje og forretter deres nødtørft i bl.a. sandkasser, som derfor bør forsynes med låg, når de er uden opsyn. Sygdomme kan overføres til mennesker fra katteekskrementer. Fx kan sygdommen toksoplasmose medføre fosterskader hos gravide kvinder. Hvis en kat har mulighed for at komme ind til sin egen madskål og bakke, generer den naboerne mindst muligt. 

Hunde er der også en del af i kvarteret. Det største problem i den forbindelse er hundenes ekskrementer, som det er hundeejernes pligt at skaffe af vejen. Mange hundeejere følger desværre på denne pligt. Når hundene luftes, skal de føres i snor. Det er ikke særligt rart, når løsgående hunde springer op ad små børn eller raserer haverne.

 

Rævene er i den sidste snes år blevet meget almindelige i det stor- københavnske område. De bor under udhuse, i baneskråninger, under store kompost- og kvasbunker mv. De ernærer sig af skrald, overkørte dyr, mus, rotter, insekter og mad, der er stillet ud til katten eller hunden. I det store hele er de fredelige naboer, der gør en del nytte.

Rotterne bor i kloakkerne, men kan via utætte dæksler og knuste kloakrør komme op på jorden. Der skal kun et ganske lille hul til, før selv en stor rotte kan mase sig igennem. Rotter kravler undertiden op gennem toiletternes faldstammer for at drikke af toiletkummen, men de forlader som oftest huset, ad samme vej de kom. Man kan til montering på faldstammen købe en anordning, der forhindrer rotterne i at klatre op.

Hvis man ser en rotte i det fri har man pligt til at kontakte Københavns Kommune. Lad være med selv at begynde at bekæmpe rotterne med gift. Risikoen for, at giften ender i maven på børn eller forkerte dyr, er alt for stor. 

Duer bliver af nogle kaldt rotter med vinger. Det er selvfølgelig en overdrivelse, selvom duerne, ligesom rotterne, kan overføre en række sygdomme til mennesket via fjer, dun og ekskrementer. Lad derfor være med at fodre duerne.